Modtagelse af invitationer
Deltagere, der er blevet inviteret til en opfølgning, modtager en advarsel på toplinjen. Klik på ikonet Advarsler for at vise invitationen/invitationerne.
Dialogboks til opfølgninger er opdelt i to:
Øverst vises en liste over dine invitationer med blandt andet status og ikoner.
Nederst vises mere uddybende oplysninger på de invitationer, du markerer i den øverste del. Her finder du en tydelig beskrivelse af invitationen, datoen for invitationen og mere uddybende oplysninger.
Ikoner for opfølgninger
Ikonerne på listen over invitationer viser oplysninger om den opfølgning, du er inviteret til:
Ikon | Beskrivelse |
---|---|
![]() |
Ikon for opfølgninger, du har accepteret invitation til. |
![]() |
Ikon for opfølgninger, du har afvist. Sådanne poster bliver liggende i dialogboksen Invitationer indtil dagen efter, at opfølgningen er udført, så du har mulighed for at ombestemme dig. |
![]() |
Gentaget opfølgning. |
Filtrering af visningen
Du kan få bedre overblik over invitationerne ved at filtrere oversigten ved hjælp af tre afkrydsningsfelter:
- Marker Vis svar, hvis du vil vise tilbagemeldinger om afslag fra andre, du har inviteret.
- Marker Vis afviste, hvis du vil vise opfølgninger, du selv har afvist.
- Marker Vis gentagelser, hvis du vil vise gentagne opfølgninger. Hvis invitationen gælder en gentaget opfølgning, vises alle forekomsterne af opfølgningen i dialogboksen Invitationer. Du kan dermed enten afvise eller acceptere dem individuelt.
Tip
Det kan være en god ide at markere Vis gentagelser, så du kan vurdere, om du kan deltage i hvert enkelt møde. Hvis du vil acceptere alle samlet, kan du fjerne markeringen af Vis gentagelser igen, markere rækken med den aktuelle opfølgning og vælge Accepter.
Marker alle tre, hvis du vil vise alle disse oplysninger på én gang.
Hvis du ikke markerer nogen af disse valgmuligheder, vises kun de opfølgninger, du er inviteret til, men ikke har taget stilling til.
Accepter eller afvis invitationer
Når du markerer en af invitationerne i den øverste del af dialogboksen, vises oplysninger om invitationen nedenfor. Den aktuelle opfølgning er fremhævet. Du kan acceptere eller afvise invitationen ved at klikke på Accepter eller Afvis:
Handling | Beskrivelse |
---|---|
Accepter | Sig ja til invitationen. Der vises et grønt flueben til venstre for dit navn på listen over deltagere i det nederste vindue. Opfølgningen flyttes fra dialogboksen Invitationer til din dagbog. |
Afvis | Sig nej til den valgte invitation. Der vises et rødt kryds til venstre for dit navn på listen over deltagere i det nederste vindue. Opfølgningen fjernes fra dialogboksen Invitationer. Dialogboksen Grund til afslag åbnes, hvor du kan angive årsagen til, at du afviser invitationen. |
Tip
Når du markerer en invitation i dialogboksen Invitationer, vises den aktuelle dag på skærmbilledet Dagbog i baggrunden, så du kan se, om du har andre aftaler.
Hvis du har andre overlappende aftaler, vises der også et Konflikt-ikon () i forhåndsvisningen i dialogboksen Invitationer.
Modtagelse af invitationer til gentagne opfølgninger
Hvis du markerer Vis gentagelser under listen over invitationer, vises alle forekomster af opfølgningen.
Du kan se, om en opfølgning er gentaget, på to måder:
- Statusikonet
vises på listen over invitationer.
- Du kan se et gentagelsesikon øverst til venstre i den nederste del af dialogboksen.
Klik på Luk for at lukke dialogboksen.
Bemærkning
Hvis du først accepterer en invitation og derefter sletter opfølgningen fra dagbogen, opfattes det, som om du afviser den. Opfølgningen fjernes derefter fra dagbogen, og dit navn markeres med et rødt kryds
i dialogboksen Aftale, Opgave eller Telefonopkald for den person, der har sendt invitationen.
Hvis du accepterer en invitation og senere åbner dialogboksen for opfølgninger, har du ikke adgang til at ændre andre oplysninger om den aktuelle opfølgning end dem, der er angivet i felterne Prioritet, Udført og Alarm. Hvad angår andre ændringer, er det eventuelt kun den, som har sendt invitationen, der har adgang til at foretage disse.
Hvis du tildeler en opfølgning til en anden bruger (det vil sige at du skifter ejer for opfølgningen), og modtageren afviser den, fungerer det som når du håndterer svar til invitationer.
Hvis du lukker dialogboksen Invitationer uden at acceptere eller afvise invitationen, bliver opfølgningen liggende, og der vises et øjesymbol
ved siden af dit navn i dialogboksen Aftale, Opgave eller Telefonopkald, som angiver, at du har set den, men ikke taget stilling til den.
Invitationer gemmes helt til dagen efter, at opfølgningen er markeret som udført, så deltagerne kan få besked om ændringer.
Hvis du modtager en invitation til et tidspunkt, hvor du allerede er optaget, vises et udråbstegn
i beskrivelsen af opfølgningen i dialogboksen Invitationer. Dette henleder din opmærksomhed på konflikten.