Vis formularer
I fanen Formularer kan du finde alle eksisterende formularer.
Hvis du vil vise en eksisterende formular, skal du klikke på en formular på listen. Skærmbilledet Vis formular åbnes.
Visning af Indstillinger
- Seneste: Viser de formularer, du har arbejdet på for nylig.
- Mine formularer: Viser de formularer, du har oprettet.
- Aktive formularer: Viser kun de formularer, der er aktive. Formularer kan deaktiveres manuelt, eller de deaktiveres automatisk på en bestemt dato, eller når et bestemt antal indsendelser er modtaget.
- Alle formularer: Viser alle tilgængelige formater.
- Søg i formularer: Indtast søgeord, og tryk på ENTER, eller klik på søgeikonet
.
Skærmbilledet Vis formular
I den øverste del af skærmbilledet har du følgende indstillinger:
- Inaktiv/Aktiv: Klik på denne skyderknap for at aktivere eller deaktivere formularen.
- Opdater: Klik på denne knap for at opdatere skærmbilledet.
- Rediger: Klik på denne knap for at redigere formularen.
: Klik på denne knap for at indstille formularen som foretrukken.
Faner
Skærmbilledet Vis formular består af følgende faner:
Oversigt
Her kan du se grundlæggende oplysninger om formularen, herunder en forhåndsvisning af formularen samt visning af forskellige former for statistik over indsendelser:
- Samlet antal indsendelser: Hvor mange formularer er blevet indsendt.
- Sidste indsendelse: Hvornår blev den sidste formular indsendt.
- Færdig sidste 7 dage: Indsendte formularer pr. dag de sidste 7 dage.
- Færdighedsgrad: Status for indsendte formularer.
Ved siden af Udsendelse er der et link til den formularsvar-udsendelse, der anvendes i tilknytning til denne formular. Klik på linket for at vise information og statistikker om formularsvaret. Se Sporing af udsendelsen og visning af statistik.
Udgiv
Her kan du finde link og script til udgivelse af formularen på en webside eller i en udsendelse.
Klik på Åbn i nyt vindue for forhåndsvise formularen.
Vis med forudfyldte felter: Vælg denne indstilling for at tilføje feltnavne til linket og JavaScript. Ved at føje skabelonvariabler til formularlinket i udsendelser kan formularfelterne udfyldes på forhånd med eksisterende data såsom navn, e-mail for registrerede personer.
På venstre side af skærmen kan du vælge forskellige typer af udgivelsesindstillinger for formularen.
Rapporter
Diagrammer viser statistik om formularen (hold musen over for at se de præcise antal).
Formularindsendelser
Her kan du vise og behandle alle indsendte formularer. Brug filterindstillingerne nederst på listen for kun at vise indsendelser med bestemte statusser.
E-mail med svar
Denne fane er synlig, hvis du har aktiveret E-mail-svar for denne formular (se Oprette en ny formular - Handlinger). Her kan du forhåndsvise formularsvaret (udsendelsen), som er knyttet til denne formular.