At arbejde med meddelelsesskabeloner
Ligesom med dit visitkort, så skal din mailudsendelse gøre et godt indtryk. Derfor er en "masterskabelon" (corporate) den bedste måde at sikre, at alle dine mailudsendelser ser godt ud, har samme design og afspejler dit brand.
Det vil også hjælpe dig med at forhindre, at andre CRM-brugere designer deres egne usammenhængende formater, der muligvis ikke afspejler jeres brand eller marketingstrategi.
Du kan designe én masterskabelon til hver type udsendelse. For eksempel kan du oprette én skabelon til nyhedsbrev, én til e-mail-kampagner og måske endda en julekortsskabelon.
SuperOffice CRM har over 100 skabeloner til udsendelser, som du kan downloade og bruge som udgangspunkt eller inspiration til din egen udsendelsesskabelon, der afspejler netop din virksomheds branding.
Note
Hvis du redigerer en udsendelse, der er oprettet i 2020 eller tidligere (eller du opretter en ny udsendelse baseret på en sådan udsendelse), bruger du sandsynligvis den tidligere version af meddelelsesredigeringsværktøjet.
Sådan finder du skabeloner til mailudsendelser
Du kan tjekke standardskabelonerne ud ved at gå til fanen Meddelelsesskabeloner i sektionen Marketing. Her finder du online-skabelonbiblioteketet, som indeholder mere end 100 online-skabeloner, som du kan downloade og bruge.
Du kan åbne den meddelelsesskabelon, du gode kan lide, ved at klikke på den. For at downloade skabelonen skal du klikke på knappen Importér skabelon.
Meddelelsesskabelonen er nu tilgængelig i arkivet Meddelelsesskabeloner. Du kan begynde at redigere skabelonen med det samme. Alle skabeloner i online-biblioteket er grupperet efter temaer og layout, så de er nemme at søge på.
Du kan finde flere beskedskabeloner under fanen Alle skabeloner, hvis du gerne vil have et mere "retro-agtigt" look.
Brug skabeloner fra online-skabelonbiblioteket
Dette bibliotek tilbyder et bredt udvalg af professionelt designede meddelelsesskabeloner, alle tilgængelige til brug uden omkostninger.
- Vælg fanen Meddelelsesskabeloner.
- Klik på Onlineskabelonbibliotek.
- Hvis det er nødvendigt, kan du bruge søgefeltet til at finde en bestemt skabelon.
- Klik på en skabelon, du vil bruge. Der vises et eksempel på og en beskrivelse af skabelonen.
- Vælg en af følgende valgmuligheder:
- Importér skabelon: Klik på denne knap for at importere skabelonen til SuperOffice-skabelonerne.
- Brug denne skabelon: Klik på denne knap for at bruge skabelonen til at oprette en ny udsendelse.
Brug de nuværende skabeloner
Ud over de skabeloner, der er oprettet af dig og dine kolleger, har du også adgang til et sæt brugervenlige meddelelsesskabeloner fra SuperOffice.
Vælg fanen Meddelelsesskabeloner.
Klik på Alle skabeloner og åbn mappen E-mailskabeloner.
Hvis det er nødvendigt, kan du bruge søgefeltet til at finde en bestemt skabelon.
Klik på menuknappen ved siden af den skabelon, du gerne vil bruge.
Vælg Opret udsendelse. Skabelonen åbnes nu i udsendelsesguiden.
Det skal du have med i din virksomheds masterskabelon
Indsæt virksomhedens logo øverst i nyhedsbrevet og link det til webstedet.
Opret et link, så beskeden kan læses i en browser. Hvis brugerne har problemer med at læse beskeden i deres e-mailprogram, bør de modtage et link, så de kan læse den i en browser. Alle SuperOffice CRM-skabeloner leveres med et link, der giver modtageren mulighed for at åbne en mail i en browser.
Tilføj dine kontaktoplysninger, f.eks. virksomhedens adresse, mailadresse, websted og telefonnummer.
Indsæt et afmeldingslink. I henhold til den nye forordning om databeskyttelse og privatlivets fred (GDPR) skal du indsætte et tydeligt afmeldingslink, så du gør det nemt for modtagerne at fravælge dine udsendelser.
Indsæt flettetags (også kaldet skabelonvariabler). Du kan bruge hver enkelt modtagers data for at personliggøre din besked. Det vil hjælpe med at øge din åbnings- og klikfrekvens. Du kan f.eks. adressere din læser ved at bruge vedkommendes fornavn, fulde navn eller navnet på den virksomhed, hvor vedkommende arbejder. SuperOffice CRM indeholder en række flettetags, du kan bruge til at personliggøre dine udsendelser.
Opret ny e-mailskabelon
- Gå til fanen Meddelelsesskabeloner.
- Klik eventuelt på Tilføj mappe for at oprette en mappe til skabelonen.
- Klik på Tilføj e-mailskabelon. Skærmbilledet Rediger skabelon vises.
- Angiv et beskrivende navn på skabelonen i feltet Navn.
- Klik på den blå boks (kolonne) i meddelelsen, og rediger layoutet i sidepanelet.
- Klik på Tilføj indhold i en kolonne. Sidepanelet viser forskellige indholdstyper (f.eks. billeder og tekst), der kan føjes til kolonnen.
- Klik på og træk en indholdstype fra sidepanelet til en kolonne i meddelelsen.
- Klik på indholdet i meddelelsen for at redigere det.
- Klik uden for kolonnen, når du er færdig.
- Klik på og træk kolonner fra sidepanelet for at føje mere indhold til meddelelsen.
- Klik på OK, når du er færdig. Den nye skabelon vises i skabelonlisten.
Opret ny SMS-skabelon
Gå til fanen Meddelelsesskabeloner.
Klik på Tilføj SMS. Skærmbilledet Rediger skabelon vises.
Angiv et beskrivende navn på skabelonen i feltet Navn.
Indtast udsendelsesteksten i feltet SMS. Her kan du bruge skabelonvariabler til kontaktpersoner. Det fungerer på samme måde som for e-mailudsendelser.
Klik på OK, når du er færdig. Den nye skabelon vises i skabelonlisten.
Opret skabelon med udgangspunkt i en tidligere mailudsendelse
- Gå til fanen Udsendelser.
- Klik på menuknappens ved siden af den mailudsendelse, du gerne vil bruge som udgangspunkt for skabelonen.
- Vælg Kopiér til skabelon.
- I skærmbilledet Redigér formular, feltet Skabelonens navn, giver du skabelonen et deskriptivt navn.
- Klik eventuelt på Mappe for at vælge en mappe til skabelonen.
- Foretag de nødvendige ændringer og klik OK.
Opret skabelon med udgangspunkt i en tidligere mailudsendelse (kopi)
- Gå til fanen Meddelelsesskabeloner.
- Klik på menuknappen ved siden af den skabelon, du gerne vil bruge.
- Vælg Lav kopi.
- I skærmbilledet Redigér formular, feltet Skabelonens navn, giver du skabelonen et deskriptivt navn.
- Foretag de nødvendige ændringer og klik OK.
Importér en meddelelsesskabelon
- Gå til fanen Meddelelsesskabeloner.
- Klik på Importér. Dialogboksen Import vises.
- Vælg den fil, du vil importere.
- Klik på OK. Meddelelsesskabelonen tilføjes.