Send en test-e-mail i forbindelse med e-mailudsendelser og formularbesvarelser
Some tooltip text!
• 2 minutes to read
• 2 minutes to read
Når du har skrevet en slagkraftig emnelinje, tilføjet din tekst, indsat links og billeder i din e-mailskabelon, kan du lave et par tests for at tjekke, at mailingen fungerer korrekt, og at layoutet ser OK ud. I trinnet Indhold kan du sende en test-e-mail. Det er ikke relevant for dokumenter og sms.
Opret et lille udvalg, der består af dig og nogle kolleger. Du kan sende den mail, du har udarbejdet, til dig selv og dine kolleger for at få feedback og godkendelse, inden du sender den ud til din målgruppe.
Trin
- Gå til trinnet Indhold.
- Klik på knappen Send test i nederste venstre hjørne.
- Indtast en e-mailadresse. Du kan tilføje flere e-mailadresser ved at bruge ; som skilletegn.
- Klik på OK. E-mailen sendes til den angivne adresse.
Hvad bør jeg teste?
Når du tester en udsendelse, er det vigtigt at kontrollere følgende:
- At skabelonvariabler er erstattet med kundedata. For eksempel står der "Hej John" og ikke "Hej [[customer.firstname]]".
- At links fungerer og henviser til de rigtige sider.
- At klik på links er registreret i SuperOffice Marketing.
- At åbnede beskeder er registreret i SuperOffice Marketing.
- At billeder vises korrekt.
- At layoutet i din meddelelse er korrekt.
- At meddelelserne er up-to-date (datoer/årstal, navne, versionsnumre osv.) og ikke indeholder stavefejl.
- At udsendelsen kan læses på smartphone eller tablet.
Nulstilling af tællere efter testning
Når du har afsendt en testudsendelse, skal du nulstille links-tællerne i meddelelsen. Ellers vil listen vise både dine egne og andres klik på links i forbindelse med testen.
- Gå til fanebladet Sporede links
- Klik på menuknappen ud for det relevante link og vælg Nulstil. Kolonnen Klik indstilles på 0. Oplysninger om hvilke kunder, der har klikket på linket, bliver også slettet.