> ## Documentation Index
> Fetch the complete documentation index at: https://docs.superoffice.com/llms.txt
> Use this file to discover all available pages before exploring further.

# Send en test-e-mail i forbindelse med e-mailudsendelser og formularbesvarelser

> I denne vejledning lærer du, hvordan du bruger en webformular.

Når du har skrevet en slagkraftig emnelinje, tilføjet din tekst, indsat links og billeder i din e-mailskabelon, kan du lave et par tests for at tjekke, at mailingen fungerer korrekt, og at layoutet ser OK ud. I trinnet **Indhold** kan du sende en test-e-mail. Det er ikke relevant for dokumenter og sms.

Opret et lille udvalg, der består af dig og nogle kolleger. Du kan sende den mail, du har udarbejdet, til dig selv og dine kolleger for at få feedback og godkendelse, inden du sender den ud til din målgruppe.

![Test din mailudsendelse, før du sender den bredt ud -screenshot][img2]

## Trin

1. Gå til trinnet **Indhold**.
2. Klik på knappen **Send test** i nederste venstre hjørne.
3. Indtast en e-mailadresse. Du kan tilføje flere e-mailadresser ved at bruge ; som skilletegn.
4. Klik på **OK**. E-mailen sendes til den angivne adresse.

## Hvad bør jeg teste?

Når du tester en udsendelse, er det vigtigt at kontrollere følgende:

* At skabelonvariabler er erstattet med kundedata. For eksempel står der "Hej John" og ikke "Hej **\[\[customer.firstname]]**".
* At links fungerer og henviser til de rigtige sider.
* At klik på links er registreret i SuperOffice Marketing.
* At åbnede beskeder er registreret i SuperOffice Marketing.
* At billeder vises korrekt.
* At layoutet i din meddelelse er korrekt.
* At meddelelserne er up-to-date (datoer/årstal, navne, versionsnumre osv.) og ikke indeholder stavefejl.
* At udsendelsen [kan læses på smartphone eller tablet][1].

## Nulstilling af tællere efter testning

Når du har afsendt en testudsendelse, skal du nulstille links-tællerne i meddelelsen. Ellers vil listen vise både dine egne og andres klik på links i forbindelse med testen.

1. Gå til fanebladet **Sporede links**
2. Klik på menuknappen ud for det relevante link og vælg **Nulstil**. Kolonnen **Klik** indstilles på **0**. Oplysninger om hvilke kunder, der har klikket på linket, bliver også slettet.

[1]: ../../../learn/best-practices#mobile

[img2]: ../../../../../media/loc/en/marketing/test-mailing.png


## Related topics

- [Arbejde med udsendelser](/da/marketing/mailing/learn/index.md)
- [SuperOffice Marketing](/da/marketing/learn/index.md)
- [At arbejde med meddelelsesskabeloner](/da/marketing/learn/message-templates.md)
- [Tilføj en Sync Connector og ERP-link](/da/erp/admin/add-connection.md)
- [Send e-mail med bekræftelse om personbeskyttelse](/da/security/privacy/learn/send-privacy-confirmation-email.md)
- [Send e-mail til en person](/da/contact/learn/send-email.md)
