Arbejde med salgsguide
Salgsguiden fører dig gennem de forskellige faser af en foruddefineret salgsproces, giver automatisk forslag og skabeloner til dokumenter, der skal oprettes undervejs, og fremhæver opfølgningsaktiviteter, der skal udføres.
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du se, hvordan du opretter en salgsguide her. Du kan bruge SuperOffice Salgsguide eller oprette din egen.
Se denne video for at få mere at vide om, hvor nemt det er at bruge salgsguiden (videoens længde - 1:24):
Adfærd, når et salg har en guide
Første fase i salgsguiden er valgt i feltet Fase på hovedkortet Salg.
Opfølgninger og/eller dokumenter for fasen er angivet på detaljekortet Salgsguide.
Salgsprocessen
Klik på knappen Opret foran opfølgningens/dokumentets navn.
I den dialogboks, der åbnes, opretter du opfølgningen eller dokumentet på normal vis. Mange af felterne er færdigudfyldte, men du kan ændre oplysningerne eller tilføje flere oplysninger.
Når du er færdig med opfølgningen, markerer du Udført i den aktuelle dialogboks eller i afkrydsningsfeltet foran opfølgningsnavnet på detaljekortet Salgsguide. Dokumenter er som standard markeret som udført.
Tip
Hvis du vil oprette flere opfølgninger af samme type, skal du højreklikke på aktiviteten og vælgeOpret en til.
Når alle opfølgninger og dokumenter for en fase er udført, skal du gå til næste faste på hovedkortet Salg.
Note
Hvis du vil, kan du gå til næste fase uden at oprette eller udføre alle opfølgningerne/dokumenterne i en fase.
Gentag fremgangsmåden over for alle opfølgninger/dokumenter i hver fase af salgsguiden.
Sådan fremmes status
Du kan flytte projektet til næste status på to måder:
Fra salgsguiden:
- Højreklik på knappen for statussen i detaljekortet Salgsguide, og vælg Gå til denne status.
Fra fanen Salg:
- Klik på Rediger på fanen Salg.
- Klik på pilen ved siden af feltet Fase.
- Vælg den ønskede fase fra den liste, der vises. Med undtagelse af statusserne Solgt og Tabt defineres indstillingerne på listen i Indstillinger og vedligeholdelse.
- Klik på Gem.
Hvorfor åbnes dialogboksen Salgsguide, når jeg markerer en opfølgning som udført?
I Indstillinger og vedligeholdelse kan du angive, at en opfølgning i en salgsguide skal foreslås automatisk, når den foregående opfølgning markeres som udført. Så åbnes dialogboksen Salgsguide, når du markerer den forrige opfølgning som udført.
I dialogboksen Salgsguide har du tre muligheder:
Klik på Opret for at oprette den næste opfølgning i salgsguiden. Du kommer direkte til dialogboksen for opfølgningen.
Klik på Afbryd, hvis du ikke ønsker at oprette opfølgningen nu. Dialogboksen Salgsguide lukkes, og du skal selv huske at oprette opfølgningen senere.
Markér Altid oprette opfølgning? Vis ikke denne dialogboks igen, hvis du fremover altid vil oprette den foreslåede aktivitet. Så åbnes dialogboksen for opfølgninger automatisk næste gang.
Tip
For at nulstille denne indstilling, så dialogboksen Salgsuide åbnes, skal du gå til Personlige indstillinger > Præferencer > Salg og vælge Ja for indstillingen Bekræft oprettelse af foreslået opfølgning.
Eksempel
Husk, at dine salgsguider kan konfigureres anderledes i Indstillinger og vedligeholdelse.
Registrering af et nyt salg og valg af salgstype
Du registrerer et nyt salg og vælger salgstypen Salg til ny kunde, som er tilknyttet en salgsguide. Salgsguiden kan f.eks. have følgende faser, opfølgninger og dokumenter:
Trin | Opfølgninger | Dokumenter |
---|---|---|
Første møde | Kundemøde (møde ude) | Mødebekræftelse (e-mail) |
Tilbud | Tilbudsarbejde (opgave) | Tilbud (brev) |
Underskrivelse af kontrakt | Aftal kontraktsmøde (telefon ude) Kontraktsmøde (møde ude) |
Underskrevet kontrakt |
Fasen Første møde
Du har aftalt mødetidspunktet, og du vil oprette opfølgningen Kundemøde i dagbogen samt invitere deltagere.
- I projektguiden klikker du på knappen Opret ved siden af opfølgningen Kundemøde. Dialogboksen Opfølgning åbnes med Møde ude angivet som type og navnet på salget og firmaet færdigudfyldt.
- Udfyld informationer, og inviter deltagere.
- Klik på Gem.
For god ordens skyld vil du sende en e-mail, hvori du bekræfter mødetidspunkt og mødested.
- Klik på Opret ved siden af Mødebekræftelse. Dialogboksen Dokument åbnes, hvor E-mail allerede er valgt som dokumenttype, og navnet på firmaet og salget er færdigudfyldt.
- Udfyld yderligere oplysninger i felterne i dialogboksen Dokument.
- Klik på knappen Opret for at oprette og sende e-mailen.
Når mødet er gennemført, vil du gerne bekræfte dette i salgsguiden.
I salgsguiden markerer du afkrydsningsfeltet ved siden af opfølgningen Kundemøde.
Tip
Dette kan også gøres fra aktivitetslisten på eksempelvis skærmbillederne Dagbog og Firma.
Fasen Tilbud
Alle opfølgninger og dokumenter i fasen Første møde er udført, og du vil gå videre til næste fase af salgsguiden.
- Klik på knappen Rediger på hovedkortet Salg.
- Klik på pilen ved siden af feltet Fase, og vælg Tilbud på listen.
- Klik på Gem. Opfølgningerne og dokumenterne for den nye fase vises nu på detaljekortet Salgsguide.
Tip
Du kan også højreklikke på knappen Tilbud på detaljekortet Salgsguide og vælge Gå til denne fase.
Du vil oprette en opgave i din dagbog, der skal minde dig om, at du skal udarbejde et tilbud.
- Klik på Opret ved siden af opfølgningen Tilbudsarbejde. Dialogboksen Opgave vises med Opfølgning angivet som opgavetype.
- Udfyld oplysninger.
- Klik på Gem.
- Når du er færdig med at udarbejde indholdet i tilbuddet, markerer du opfølgningen som Udført.
Nu vil du oprette tilbuddet til firmaet.
Klik på Opret ved siden af dokumentet Tilbud, og opret dokumentet.
Fasen Underskrivelse af kontrakt
Når alle de opfølgninger og dokumenter, du ønsker at bruge i fasen Tilbud, er udført, skal du gå til sidste fase i salgsguiden, som er Underskrivelse af kontrakt.
- Klik på knappen Rediger på hovedkortet Salg.
- Klik på pilen til højre for feltet Fase, og vælg Underskrivelse af kontrakt på listen.
- Klik på Gem. Opfølgningerne og dokumenterne for denne fase vises på detaljekortet Salgsguide.
Du vil oprette og udføre den første opfølgning i fasen.
Klik på Opret ved siden af samtalen Aftal kontraktsmøde, og opret samtalen på normal vis.
Når du har afsluttet samtalen, skal du vælge afkrydsningsfeltet.
I dialogboksen Salgsguide har du tre muligheder:
Klik på Opret for at oprette opfølgningen Kontraktsmøde, som er den næste opfølgning i salgsguiden. Du kommer direkte til dialogboksen for opfølgningen.
Klik på Afbryd, hvis du ikke ønsker at oprette opfølgningen nu. Dialogboksen Salgsguide lukkes, og du skal selv huske at oprette opfølgningen senere.
Markér Altid oprette opfølgning? Vis ikke denne dialogboks igen, hvis du fremover altid vil oprette den foreslåede aktivitet. Så åbnes dialogboksen for opfølgninger automatisk næste gang.
Note
Dialogboksen Salgsguide åbnes, fordi Foreslå denne opfølgning automatisk er indstillet for opfølgningen Kontraktmøde i Indstillinger og vedligeholdelse. Du kan vælge, at denne dialogboks ikke vises, så næste opfølgning foreslås automatisk.
Du vil oprette opfølgningen Kontraktsmøde fra dialogboksen Salgsguide.
Klik på Opret i dialogboksen Salgsguide. Dialogboksen Opfølgning åbnes, hvor du kan oprette mødet på normal vis.
Derefter vil du oprette den kontrakt, du skal have med på mødet.
- Klik på Opret ved siden af dokumentet Underskrevet kontrakt for at oprette kontrakten.
- Når kontraktmødet er gennemført, og kontrakten er underskrevet, skal du markere opfølgningen Kontraktmøde som udført.
Du kan nu ændre fasen til Solgt. Når alle ønskede opfølgninger og dokumenter for salget er udført, kan du angive salgsstatus som udført.
Tip
Hvis du ønsker, at salget stadig skal være synligt på for eksempel detaljekortet Aktiviteter i skærmbilledet Salg og på detaljekortet Salg i skærmbilledet Dagbog, skal du ikke markere salget som udført.