Dynamiske udvalg
Et dynamisk udvalg kan sammenlignes med en gemt søgning, der udføres, hver gang du viser udvalget. Hver gang du føjer poster til SuperOffice CRM, der indeholder data, som opfylder søgekriterierne i et dynamisk udvalg, bliver udvalget opdateret med det nye medlem, i modsætning til et statisk udvalg. Anvend et dynamisk udvalg, hvis du ønsker en opdateret oversigt over firmaer, personer, salg, projekter, dokumenter, opfølgninger, sager eller produkter, som opfylder et bestemt sæt søgekriterier.
Eksempler på, hvad dynamiske udvalg kan bruges til
Kontakter
Du kan oprette et dynamisk udvalg, som indeholder alle firmaer i kategorien "Leverandør" med adresse i Tyskland, hvis du planlægger yderligere aktiviteter i Tyskland.
Salg
Du kan oprette et udvalg, der indeholder alle de salg, du har gennemført i første kvartal, eventuelt alle dine salg med statussen Udsat. På den måde kan du bedre se tendenser og vurdere, hvad der er vigtigt i det videre salgsarbejde.
Projekter
Du kan oprette et udvalg, som indeholder alle projekter af typen "Internt", og som er i gang. Derefter kan du vurdere, hvilke der kan afsluttes/fuldføres, og hvilke det er værd at arbejde videre med.
Dokumenter
Du kan oprette et udvalg, der indeholder alle de dokumenter, du har oprettet den sidste måned. På den måde kan du få et overblik over de dokumenter, der er udfærdiget, og se dem, du måske har glemt.
Opfølgninger
Du kan oprette et udvalg, som indeholder alle opfølgninger på en bestemt kunde, således at du kan danne dig et indtryk af, hvilket forhold I har til kunden, før i afholder et salgsmøde med dem.
Og du kan oprette et udvalg, som indeholder alle opfølgninger, du har denne måned, så du kan få et overblik over dine møderer og vurdere, om det er nødvendigt at oprette flere.
Produkter
Du kan oprette et udvalg, som indeholder alle produkter, som er solgt i år, baseret på salg som indeholder tilbud og har status Solgt. Udvalget kan begrænses til bestemte produktkategorier, produktfamilier m.v., baseret på hvilken slags statistik du har brug for.
Hvis I skal opgradere et produkt, I sælger fra version 2 til 3, kan du oprette et udvalg af alle kunder, som har købt version 2, og bruge udvalget som grundlag for en kampagne.
Sager
Du kan oprette et udvalg, der indeholder alle åbne sager, som ikke er blevet opdateret i over en uge. Du kan derefter følge op med dem, der håndterer og er ansvarlige for disse sager.
Anvendelse af statusovervågning i dynamiske udvalg
Med SAINT aktiveret (kræver Sales-Premium eller Service-Premium) kan du bruge aktivitetsmonitorer som kriterier for at oprette dynamiske udvalg. Dette giver dig et overblik over firmaer, personer eller projekter, der opfylder bestemte statuskriterier. SAINT-kriterierne findes under Tællere (SAINT) i kriterielisten i skærmbilledet Find.