Kopiering til udvalg
Det kan være nyttigt, hvis du vil kopiere specifikke udvalgsmedlemmer ind i et andet udvalg, for eksempel hvis du har oprettet et udvalg af kunder og vil have leverandører med i samme udvalg.
-
Gå til det ønskede udvalg, og vælg den fane, der indeholder de poster, du vil arbejde med.
Klik på knappen Opgave, og vælg Kopier til udvalg.
I dialogboksen Kopier til udvalg skal du vælge én af følgende:
Kopier til et eksisterende statisk udvalg: Marker her, hvis du vil kopiere det aktive udvalg til et statisk udvalg, som allerede findes. Angiv i så fald det ønskede udvalg.
Kopier til et nyt udvalg: Vælg denne indstilling for at oprette et helt nyt udvalg, som skal indeholde medlemmerne i det aktive udvalg. I så fald skal du også angive et navn på det nye udvalg, hvilken type udvalg det er, og hvem det er synligt for.
Klik på OK. Udvalget kopieres til den angivne destination.
Hvorfor kan jeg ikke se alle mine udvalg?
Du kan ikke kopiere et udvalg til eksisterende dynamiske udvalg eller kombinationsudvalg. Derfor vil du kun kunne vælge mellem eksisterende statiske udvalg.
Hvorfor kan jeg ikke vælge, at det nye udvalg skal være dynamisk?
Da et dynamisk udvalg ikke indeholder nogen fysiske personer, men bare er et sæt af søgekriterier, er det kun, når du kopierer et dynamisk udvalg, at du kan vælge mellem Statisk og Dynamisk på listen Udvalget er. Hvis du kopierer et statisk udvalg, vil rullemenuen Udvalget er kun indeholde indstillingen Statisk.
For at lave en kopi af et dynamisk udvalg, kan du bruge funktionen Kopier udvalget på fanen Opgave.