Flytning af faner
Mange af skærmbillederne i Indstillinger og vedligeholdelse består af forskellige faner (f.eks. Indstillinger og Brugere). Du kan ændre rækkefølgen af disse faner:- Klik på og træk fanen til den ønskede placering.
- Slip fanen.
Beskrivelserne af fanerne i denne hjælp følger deres standardrækkefølge.
Sortering af lister
- Klik på den kolonneoverskrift, du vil sortere efter, eller højreklik på en kolonneoverskrift, og vælg Sortér.
- Klik på kolonneoverskriften igen for at sortere i omvendt rækkefølge.
- Højreklik på en kolonneoverskrift, og vælg Konfigurer sorteringsrækkefølge. I den dialogboks, der vises, kan du vælge flere sorteringskolonner.
Justering af kolonnebredder
Der er forskellige listevisninger i Indstillinger og vedligeholdelse, for eksempel lister over præferencer, lister over lister og lister over brugerdefinerede felter. Sådan justeres kolonnebredderne i disse visninger:- Hold musemarkøren over den lodrette streg foran eller bag en kolonneoverskrift. Musemarkøren ændres til en dobbelt lodret streg med pile ().
- Klik og træk skillelinjen i den ønskede retning, alt efter om du vil øge eller reducere kolonnebredden.
Ændring af kolonnevisningen
Du kan vælge, hvilke kolonner der skal vises på listerne, samt deres rækkefølge.- Højreklik på en kolonneoverskrift, og vælg Konfigurer kolonner. Fanen Kolonner i dialogboksen Tilpas vises.
-
Foretag de ønskede ændringer i kolonnerne:
- Tilføjelse af kolonner: Vælg de kolonner, du vil tilføje, i ruden Tilgængelige kolonner, og klik på højre pil for at flytte dem til ruden Valgte kolonner.
- Fjernelse af kolonner: Vælg de kolonner, du vil fjerne , i ruden Valgte kolonner, og klik på venstre pil for at flytte dem til ruden Tilgængelige kolonner.
- Ændring af kolonnernes rækkefølge: Vælg den kolonne, du vil flytte til venstre eller højre i visningen, i ruden Valgte kolonner, og klik på enten eller .
- Klik på Gem.