Få adgang til CRMScript
For at få adgang til funktionerne i CRMScript skal du åbne SuperOffice Indstillinger og vedligeholdelse og klikke på CRMScript i navigatoren. Udløsere er scripts, der udføres for bestemte hændelser i systemet, f.eks. når der oprettes et nyt salg, eller når en sag lukkes. Udløsere kan reagere lydløst på, hvad der sker, eller blokere handlingen og vise en forklaring tilbage til brugeren.Om makroer
Makroer er den brugervenlige version af scripts: Du behøver ikke omfattende viden om scripting eller CRMScript for at oprette makroer. Med makroer kan du tilpasse og automatisere handlinger inde i SuperOffice. En brugervenlig guide hjælper dig med opsætning af din makro. Makroer har et antal funktioner i SuperOffice. De kan knyttes til bestemte udløsere i systemet (såsom eskaleringer eller ny meddelelse på sag i SuperOffice) eller tildeles til knapper i definerede skærmbilleder, så brugerne kan klikke på en knap for at udføre en række handlinger, som ofte gentages. Det gør sagsbehandlingen hurtigere, og brugerne undgår unødvendige klik med musen. Du kan for eksempel bruge makroer:- Som en opgave/funktion i et menupunkt (for eksempel i Opgave på skærmen Sag)
- Når en sag eskaleres via advarselsniveauer for prioritet
- Som en planlagt opgave
- Når de aktiveres af et e-mailfilter
- Når en modtager klikker på et sporet link i en udsendelse
Hvad er forskellen på et script og en makro?
En makro er et sæt af foruddefinerede handlinger, som udføres i en bestemt rækkefølge, og som ikke kræver programmeringsviden i forbindelse med opsætningen. Et script er et lille program, der er skrevet til at udføre bestemte opgaver, og som kræver programmeringsviden i forbindelse med opsætningen.Faner
- Makroer og script - Opret makroer og scripts til at automatisere og planlægge opgaver i SuperOffice.
- Triggers - Definer, at en bestemt hændelse i systemet udløser én eller flere foruddefinerede handlinger.
- Planlagte opgaver - Angiv, at et script eller en makro skal udføres på bestemte tidspunkter.
- Fejlfindingssessioner - Find og ret fejl inde i dine scripts og makroer.
- Sporing - Spor alle detaljer i udførelsen af et script eller en makro, og gem i en logfil.
Fanen makroer og scripts
På fanen Macroer og scripts på CRMScript finder du en liste over scripts og makroer i systemet, grupperet i mapper. Klik på et script eller en makro på listen for at vise, redigere eller køre den. Sådan går du til fanen Makroer og script:- Gå til Indstillinger og vedligeholdelse.
- Klik på CRMScript, og vælg fanen Makroer og scripts.