Hvordan prioriteres sager i køen?
Rækkefølgen af sager i køen bestemmes af tidsfristen for hver enkelt sag. Sager med de tætteste tidsfrister kommer først i køen. Tidsfristen beregnes på baggrund af prioriteter, der er defineret for person, firma, e-mail-konto, e-mail-filter og standardprioritet. Det sikrer, at sager prioriteres højere i en logisk og retfærdig rækkefølge.Det er også muligt at bruge en kombination af et køsystem og en fordelingsmetode. Sager kan for eksempel placeres i køen eller tildeles til brugere på baggrund af, hvilken kategori af sager, de tilhører.
Hvilke sager kan hentes fra køen?
Følgende faktorer bestemmer, hvilke sager en sagsbehandler kan få fra køen:- Sagerne skal have en sagsstatus med Køstatus aktiveret.
- Sagerne skal have en kategori, som sagsbehandleren er medlem af.
- Sagens ejer skal være Ufordelt.
Opret ny sagsstatus “I kø”
Først opretter vi en ny sagsstatus: I kø. Nye sager skal automatisk tildeles denne sagsstatus.- Gå til Indstillinger og vedligeholdelse.
- Vælg Sager > Sagsstatus.
- Klik på knappen Tilføj.
- I feltet Navn skal du angive et beskrivende navn for sagsstatussen. For eksempel “I kø”.
- I rullelisten Intern status skal du vælge Aktiv.
- Markér Standard, så alle nye sager (aktive sager) som standard tildeles denne status.
-
Markér Køstatus. Brugerne kan nu hente sager med denne status fra køen.
Det betyder ikke, at disse sager SKAL hentes fra køen. Vi bruger kategorier til at bestemme, hvilke sager der skal placeres i køen, og hvilke sager der skal tildeles efter kategoriens fordelingsmetode.
- Du behøver ikke at markere Opret ny sag ved kundesvar.
- I listen Registrer tid som skal du vælge I kø.
- Klik på Gem.
Brug kategorier til at placere sager i køen
Nu skal du sikre dig, at du er medlem af den eller de kategorier, du skal håndtere. Vi skal også specificere, at sager, der tilhører disse kategorier, ikke bør tildeles via fordelingsmetoden.Medlemskab af kategorier kan også defineres på gruppeniveau. I Indstillinger og vedligeholdelse (Brugere > Brugergrupper) kan du angive kategorier for de forskellige brugergrupper.
- Gå til Indstillinger og vedligeholdelse.
- Vælg Sager > Kategorier.
- Klik på det ønskede kategorinavn. Du kommer til skærmbilledet Egenskaber for kategori.
- Vælg fanen Medlemmer.
- Vælg dig selv i listen Bruger, og klik på + for at tilføje dig selv som medlem af kategorien.
- Tilføj eventuelle andre brugere som medlemmer af denne kategori.
- Vælg fanen Fordelingsmetode, og vælg Fordel ikke. Nu vil sager i denne kategori ikke tildeles brugere automatisk.
- Klik på Gem.